I denne livsmosaik vil publikum opleve frk. Kofoeds og fru Netterstrøms
umiddelbare overfladiske fremtoning….
Man undres og forbavses over deres gode humør og færdigheder.
De behersker bla.andet stokkeakrobatik, sang, smidigheddressur,
flamenco og mavedans.
Men bag dette artistiske ydre gemmer sig et uroligt sjæleliv:
kærlighedstraumer, angst for at leve livet, ambivalente ambitioner,
lidenskabelige livsløgne – en længsel efter accept af kroppens og
sjælens besynderlige udposninger.
Livets realiteter kolliderer konstant med de to kvinders egne
forventninger til livet.
Det er denne tilsyneladende tragiske kamp disse damer skildrer gennem et
meget personligt og samtidigt befriende komisk udtryk......SJÆLENS KLOVNE
Artistisk Syngevariete varer ca. 50 min.,
men kan varieres i længde op til 70 min og ned til 15 min.
Spillepladsen er 5 x 5 m. på en scene eller podie.
Lyd og lys aftales med Kofoed og Netterstrøm.